Annonce
Annonce
Det, der omsættes mest af, er græs til ensilering. Forudsætningerne er forskellige fra bedrift til bedrift, og derfor findes der ikke én pris på afgrøden. Foto: Colourbox
Dette skal du være obs på, når du handler med grovfoder
FAGLIGT TALT: Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden - køber og sælger - så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås.
Handler du med grovfoder, er der ting, du skal være opmærksom på. Det er, hvad enten du sælger eller køber. Står du over for at skulle lave en aftale om køb eller salg af grovfoder af høsten 2024, er det formålstjenligt at få aftalen på plads i god tid.
Ét, er hvad grovfoder står til i status, noget andet er, hvordan det skal prissættes. Et godt udgangspunkt er at bruge en alternativ afgrøde til den afgrøde, man ønsker at lave en aftale om. Det, der omsættes mest af, er græs til ensilering. Forudsætningerne er forskellige fra bedrift til bedrift, og derfor findes der ikke én pris på afgrøden. Sæt jer sammen – køber og sælger - og aftal en model for prissætning og opgørelse af den høstede mængde.
Spørgsmål til aftalen kan være:
Skal prisen ligge fast, eller skal den justeres i forhold til den aktuelle kornpris i høst?
Skal prisen justeres i forhold til tørstofprocent?
Skal prisen justeres i forhold til protein og fordøjelighed?
Hvordan skal udbyttet opgøres?
Skal det vejes som frisk afgrøde, og skal der tages højde for ensileringstab?
Skal det opmåles af en uvildig person?
Skal det være en fast pris ud fra hvor mange hektar?
Alle disse ting og måske flere bør aftales på forhånd. Det er meget nemmere at gøre det, før ”ploven kommer i jorden”, eller senest før skårlæggeren kører ind i marken.
Har du brug for hjælp til at få lavet nogle aftaler, står vi i ØkologiRådgivning Danmark gerne til rådighed.
Flere artikler fra samme sektion
Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang
To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.
Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder
Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Dronehyrden hjælper landmanden
I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.